Stue_1

Lis Birgitte og Aksel byder velkommen til Bed and Breakfast Flodgaard

 

Bed and Breakfast Flodgaard er åbent året rundt. Vi tilbyder 2 dejlige dobbeltværelser med delt køkken og bad. Køkkenet rummer en skøn spiseplads og en hyggekrog med udgang til stor terrasse med havemøbler. Du kan også leje Bed and Breakfast, som en ferielejlighed for op til 5-6 personer.

På gården finder du dejlige islandske heste, hvoraf et par kan tage dig på turridning i det dejlige landskab omkring Skjern Å - hvis du er en erfaren rytter. Vi har høns, som lægger æggene til din morgenmad samt Mohairgeder, som giver uld til nogle af de dejlige produkter vi sælger i gårdbutikken.

I det velindrettede køkken kan du selv lave morgenmad, som du ønsker den. Te, kaffe og æg er til fri afbenyttelse. evt kan du tilkøbe morgenmad til 100,00 kr. pr. person. 

Vi lægger stor vægt på, at du har det godt, når du er gæst hos os. Og vi vil altid gerne høre, om du har brug for gode råd eller hjælp, til at gøre dit ophold til en oplevelse du altid vil huske.